Mountainbike i Hasle Bakker

Afstand: 6.61 Km

På MTB-sporet i Hasle Bakker får du både hårnålesving op ad bakke og tekniske udfordringer. På toppen af Bakkekammen kan du nyde den flotte udsigt over Aarhus og langt ind i Søhøjlandet.

MTB-sporet i Hasle Bakker

Singletrack-sporet i Hasle Bakker er 5,5 km langt og starter lige bag Tovhøjskolen. Efter 1 km går det stejlt opad Grimhøj, men du bliver belønnet på toppen, for herfra kan du se ud over Søhøjlandet - det smukke område med store skove, høje tinder og mange søer. Sporet snor sig gennem engen ved Voldbækken og ind i skoven.

Senere bliver sporet teknisk udfordrende, og på vej tilbage kan du igen nyde den gode udsigt - denne gang over Aarhus fra 105 meters højde, inden du fortsætter på nedkørslen, hvor du får bremse- og svingeteknikken i spil.

Der arbejdes lige nu på at sporet gøres til et godt helårsspor.

Se, hvad andre deler på Instagram

#mtbaarhus #visitaarhus #visitaarhusregion



Opdateret af: VisitAarhus  | info@visitaarhus.com
Udsigt over søhøjlandet Fotograf: Cykelstart.dk Copyright: Cykelstart.dk