Dansk Plakatmuseum

Afstand: 9.55 Km

 | +45 86 12 31 88 |  mail@dengamleby.dk |  www.dengamleby.dk/plakatmuseum | 
Oplev de mange historiske plakater på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By. Udstillingen skifter flere gange om året og rummer mellem 400 til 500 plakater hver gang.

Samlingen dækker meget bredt og spænder fra politiske, kulturelle og kunstneriske plakater til kommercielle plakater og avisernes spisesedler. 

Gensynets glæde

Gå på opdagelse blandt alverdens fascinerende plakater, som du ikke nødvendigvis husker, men som du måske kan genkende, når du går rundt på museet. Måske der dukker nogle sjove minder op fra barndommen? Den ældste plakat er fra 1880 og museet indeholder plakater fra 126 lande.

Særudstillinger til særlige historier

Du kan fra tid til anden opleve særudstillinger, der fortæller særlige historier. Plakatformatet findes over alt, og selvom nogle måske tænker, at det udelukkende er reklamer, kan du også opdage mange fortællinger om historiske begivenheder, når du fordyber dig på museet.

Et museum i museet

Dansk Plakatmuseum blev grundlagt i 1970 af billedkunstneren Peder Stougaard og er nu en del af udstillingskvarteret i Den Gamle By, der viser livet, som det blev levet i 1970erne. 

GRATIS ADGANG FOR UNGE UNDER 18 ÅR

Se, hvad andre deler på Instagram

#danskplakatmuseum #visitaarhus #visitaarhusregion



Opdateret af: VisitAarhus  | info@visitaarhus.com
Den Gamle By Fotograf: Den Gamle By Copyright: Den Gamle By